geologi i Husby Klitplantage

Geology in Husby Klitplantage

Photo: Søren Raarup

The geologien in Husby Klitplantage has shaped the underground, the scenery and the views.

Græm Strand ligger lige ved Husby Klitplantage ruten, og man kan vælge at parkere bilen og vandre ruten herfra. Går man ud til stranden og nordpå, vil man kunne se lagene i klinterne.

Dette er særlig tydeligt efter en storm, hvor vinden og sandet får morænelagene til at fremstå særligt tydeligt.   Der er to forskellige jordbundstyper, som klitplantagen er anlagt på.  

Bevæger vi os mod sydøst, ser vi at plantagen ligger på en udløber af en bakkeø. Bakkeøen er en morænebakke, og den rager op over de omkringliggende områder. Jorden i den hævede bakkeø består af ler, sand, grus og sten, der er transporteret til området af en gletsjer.  

I den nordlige og vestlige del af klitplantagen består undergrunden af havbund, som har hævet sig. Havniveauet var væsentlig højere i stenalderen end i dag. De store smeltende ismasser i Nordamerika medførte, at mange lavtliggende landområder i Danmark blev oversvømmet.

I takt med at isen forsvandt fra Danmark, hævede landjorden sig. Havet trak sig tilbage igen og efterlod den sandede jordbund og de flade landområder, som er karakteristiske for store områder i Danmark.  

Nogle steder forhindrede sandrevler vandet i at komme væk og dermed fremkom laguner og søer inde i landet. Nissum Fjord nord for Husby Klitplantage er et eksempel på dette og kaldes i dag Havet bag havet.  

I Husby Klitplantage er begge jordbundstyper dækket af flyvesand i varierende tykkelse.